1. Gribe efter blanke ting vil hvert et grÃ¥digt lille barn. Binde andre med en ring gør man som helbefarn. Tænk hvor har man stÃ¥et tit og delt et vindusparadis. Helle, helle det er mit! Og livet gÃ¥r pÃ¥ samme vis: Man binder os pÃ¥ mund og hÃ¥nd, med vanens tusen stramme bÃ¥nd, og det er besværligt at flagre sig fri. Vi leger skjul hos en, som ved at skærme os mod ensomhed med søde kontrakter vi luller os i. Kunne vi forbyde de tre ord: jeg lover dig var vi vist i kærlighed pÃ¥ mere ærlig vej. De ord, vi svor med hÃ¥nd og mund, de gælder kun den korte stund, til glæden er borte og alting forbi. 2. Kærlighed og ægteskab, hvad kommer de hinanden ved? Kærlighedens tomme gab, til kæben gÃ¥r af led. Elskov er den vilde blomst: I gartnerhænder gÃ¥r den ud. Skærmet fÃ¥r den sin bekomst, men blomstrer hedt i storm og slud. Man binder os pÃ¥ mund og hÃ¥nd, med vanens tusen stramme bÃ¥nd, men ingen kan ejes. Vi flagrer os fri. I alle kærtegn er en flugt de røde sansers vilde flugt fra pligternes tvungne fortrampede sti. Du mÃ¥ ikke eje mig. Jeg ejer ikke dig. Alle mine kys er ikke ja og ikke nej. De ord vi svor med hÃ¥nd og mund de gælder kun den svimle stund, det netop er kysset fra dig jeg ka´ li. 3. Møde hvad der venter os, og ingen vé, hvordan det gÃ¥r. Bære skæbnen uden trods, hva der sÃ¥ forestÃ¥r. Glad ved hver en venlighed, men uden tro, at det bliver ved. Søge fred, i det vi véd, at vi har ingen krav pÃ¥ fred. Man binder os pÃ¥ mund og hÃ¥nd, men man kan ikke binde Ã¥nd, og ingen er fangne, nÃ¥r tanken er fri. Vi har en indre fæstning her, som styrkes i sit eget værd, nÃ¥r bare vi kæmper for det, vi ka li. Den, som holder sjælen rank, ka aldrig blie træl. Ingen ka regere det, som vi bestemmer sel. Det lover vi med hÃ¥nd og mund i mørket før en morgenstund, at drømme om frihed blir aldrig forbi.' ( Man binder os pÃ¥ mund og hÃ¥nd, 1940) Bu döküman AkorMerkezi.com'da yayınlanmıştır. http://www.akormerkezi.com